K A R A K T E R I S T I K
L I T T E R A T U R og K I L D E R
Københavns Bombardement og nederlaget har givet inspiration til malere og forfattere, men faglitteraturen om perioden er begrænset - nederlag er ikke interessant at beskæftige sig med.
Danske fremstillinger
Den væsentligste fremstilling om søforsvaret af København findes i søofficeren, kommandør H.G. Gardes bog "Den dansk-norske Sømagts Historie" fra 1852 der var en fortsættelse af hans "Efterretninger om den danske og norske Sømagt" (1832 - 1835).
I 1875 udgav Edvard Holm sit væsentlige og stadig aktuelle værk om dansk udenrigspolitik i denne periode; fremstillingen om Københavns forsvar i 1807 byggede på bl.a. Garde.
Eftertiden har opfattet bl.a. disse to forfatteres fremstilling som så grundig at først i midten af 1970'erne bliver Københavns bombardement igen behandlet.
I 1974 analyserede Knud J.V. Jespersen et originalt kort over de engelske batteristillinger ved København, tegnet efter bombardementets afslutning.
I 1980 undersøgte Ole L. Frantzen statsmagtens planlægning af Danmarks flådeforsvar i slutningen af det 18. og i begyndelsen af det 19. århundrede.
Anden anvendelse
I mellemtiden havde forfattere brugt Københavns bombardement som udgangspunkt for at sige noget om deres egen tid, for eksempel i relation til Nazi-Tysklands besættelse af Danmark i 1940 og den danske flådes sænkning 29. august 1943.
En del anden litteratur har været optaget af de uklare kommandoforhold i 1807, men egentlig mest som et påskud for intern rivalisering mellem værnene.
Engelske fremstillinger
Engelsk litteratur omfatter almene fremstillinger af angrebet på København, dog skal Thomas Munch-Petersen's bog fra 2007 fremhæves: "Defying Napoleon". Her beskrives med baggrund især i engelsk materiale årsagerne til bombardementet og angrebet på København.
Litteraturlisten
Den oprindelige liste er fra specialet Københavns Søforsvar 1807, kapitel 2, men listen opdateres jævnligt. Se i øvrigt litteraturgennemgangen i specialet.
Kildematerialet
Kilder til Københavns Søforsvar 1807 findes i Danmark især på Rigsarkivet og Marinens Bibliotek; i England især på Public Record Office i Kew, London.
Materialet kan opdeles i rapporter og retsdokumenter.
Arkivalielisten
En oversigt over arkiver og materiale, se i øvrigt gennemgangen i specialet Københavns Søforsvar 1807, kapitel 3. Hvordan kildematerialet kan anvendes, kan lettest ses i de to artikler i Marinehistorisk Tidsskrift.
Historisk kildeteknik
Læs også om hvordan historievidenskaben arbejder med kildematerialet i afsnittet 'Kildeteknik'.
|